Øjeblikket, et glimt ind i mit nu.

Jeg er på arbejde, sidder på kontoret foran den flimrende skærm, hvor sorte bogstaver flyder ud på en hvid baggrund og danner aftryk af min hjerne igennem mine fingres dans henover tastaturet. Fugtig hud, og pandehår der krøller i lummerheden, luften står stille, og omkring mig summer elektriciteten. Jeg bliver ikke længere bange når kaffemaskinen snakker, jeg har lokaliseret lyden, men det gjorde jeg i starten, sikker på det måtte spøge, var jo da trods alt den mest naturlige forklaring!

Dette her, lige nu, dette øjeblik, er mit, jeg ejer det og jeg nyder det, jeg kan lade tankerne vandre, eller jeg kan lade dem stå i tomgang, jeg kan irriteres over mangt og meget, men jeg kan også bare nyde min egen eksistens i dette NU der er så flygtigt og snart forsvinder for at glide over i et helt andet nu. Fik lukket en nasty sag jeg virkelig havde berøringsangst med, lidt stærkere, lidt sejere, og meget lettet. Klogere om ikke andet, og nu er det overstået.

Livet er så smukt og godt, og jeg er stadig på bloggen, selvom jeg egentlig føler jeg har så travlt med at leve mit liv, at jeg knapt får skrevet en brøkdel ned her, jeg ved stadig ikke hvad jeg vil med det, men lige nu, hvor alt er stille og hvor jeg er alene i Egå, så er det dog en hyggelig beskæftigelse, om ikke andet.

Valgte at slå et ordentligt hul i jorden sammen med damen i tirsdags, det var fantastisk, bobler og sommerglæde og en hel varm sommernat på altanen, beruselsen, kådheden, følelsen af absolut frihed, løfter mig så højt op under den lyse sommerhimmel at jeg kan byde samlige stjerne op til dans, og kysse dem alle hver og en, Fantastisk. Vi stod tidligt op, bagstive, sad på altanen og fik morgensol inden damen tog på arbejde og inden jeg gik i gang med at rydde op, og inden gæsterne kom til den lækreste brunch, og damen kom og spiste med, så hyggeligt og dejligt. Jeg er det heldigste menneske i verden, det er det eneste jeg kan blive ved med at konkludere. Jeg har en grundfølelse der er både glad og uovervindelige her i mit nu, i mit øjeblik... så hvorfor sidder jeg her? afsted med mig, hvem ved hvad der sker i mit næste nu?