Pagten

Det er tordenluft, jeg ligger i sengen med døren ud til altanen stående på vid gab, det er som om hele min himmel emmer af indestængt elektricitet. Så kom dog torden, rul hen over min himmel i vilde brøl, kast lyn til jorden og send regn i kaskader. Så kom dog torden og få det overstået, slip din vrede løs, så min sommerhimmel kan blive mild og blid igen. Så kom dog torden og afspejl min indre galskab, mit euforiserende vanvid. Så kom dog torden og vask min verden ren.

Jeg elsker tordenvejret efter en lummerhed dag med status på jobbet, elsker friskheden efterfølgende.

I går var det min sjæletvillings fødselsdag, vi tog afsted for at overraske ham, drengene og jeg, vi mødtes i Odense og kørte så i samlet flok ned og overraskede min smukke smukke sjæletvilling, han blev så rørt, så glad, havde lyst til at lægge mine hænder omkring ham og putte ham helt ind i mit hjerte, der er så mange store omvæltninger og forandringer for ham lige nu, jeg ville ønske jeg kunne overhælde ham med styrke. Vi tog ned til vandet med rygeovn og friskfanget ørred, med jordbær i rå mængder, med hjemmebagt brød og ost og alt det andet lækre, med bobler og rose, og sad der i nydningen og betragtede verden, livet og hinanden, min sjæletvilling på maven, mig på ryggen med hovedet på hans skulder, den bedste følelse i verden, sjælefred, glæde, boblende latter under sommerhimlen, kærligheden som bølger imellem os så tæt at man kunne føle den i luften. Jeg er så usigeligt heldig at jeg må kalde disse fantastiske mennesker mine venner, eller min tilvalgte familie, milheden var så slående, lyksalighedens ø lige inde for rækkevidde. Drillerier og vikingespil, med udsigt over vandet. Tillykke med dagen min ven, tillykke med dagen du min sjæls tvilling.

Jeg har kaldt dette indlæg for pagten, der er en grund. Jeg elsker mine venner, min familie, nogle af mine ex'er, damen, som forøvrigt stadig er på ferie. jeg elsker dem så højt at jeg ikke hverken kan eller vil, forestille mig at miste dem, så jeg har indgået en pagt med dem alle... Jeg dør først, det er en dybt seriøst indgået aftale, jeg ville simpelthen ikke kunne bære at miste dem, mit hjerte ville bríste, sorgen være for overvældende, så derfor har vi indgået en pagt. jeg ved ikke hvad jeg gør, skulle en af dem bryde pagten? men et løfte er et løfte, og løftebrud er utænkeligt!

Tænker på den der sang nu:

Uden hinanden er vi ingenting
To snefnug der hvirvler i en vintervind
Men hvis vi
står sammen
i pagten
vil intet kunne skille os ad.

Måske vi bare skal følges ad alle sammen, følges ad til det næste store eventyr? hmmm