Stemningsrapport

Slaphed, helt ind i knoglerne, har standert computeren ude i drivhuset, beruset af basillikummen der breder sig i sin potte, der er intet der dufter bedre... ihvertfald ikke lige nu, kunne nok komme i tanke om en ting eller to hvis jeg virkelig gjorde mig umage... og gad. Cher på youtube, min kommende hustru, hvis bare hun vidste det. Har tændt ovnen da den danske sommer lader mig vente lidt endnu på varmen i år, bamsestøvler og tæpper, lys på bordet og så denne her gudsvelsignede ro.

Trætheden i mit sind, lun snigende træthed, der lægger sig om min krop, om mit sind, om mit hjerte, ingen fortryllende tankeflugt, tæt forbundet til jorden, tilpas lige her i mit nu, glæder mig til skumringen, de lyse nætter bliver snart drevet på flugt, og inden længe står skoven atter i brand, forunderlige verden hvor jeg dog elsker dig, der er intet sted i hele verden jeg hellere vil være lig nu, end lige her. Hvor er jeg dog et velsignet og heldigt menneske.

Har lagt øller i fryseren, får besøg om ganske kort til hyggesnak og slaphed, sådan skal det helst være, og hun er så dejlig, og jeg er bare mig og sammen er vi os, og i går tissede vi i min mors roser... nærmest bare for at vise at vi kan, og min fantasi er mangelfuld, det samme er min opfattelsesevne i dag, så tak for nu, og videre ud i livet med mig.

Verden set igennem tømmermænds tåger

Den er hård i dag, hård som i: Jeg har festet som en teenager to dage i træk nu og betaler prisen. Men hvor var det dog fantastisk så længe det varede. Dans med min sjæletvilling, the edge of glory, hovedet på en stærk skulder, lænet op ad en kraftig brystkasse, båret igennem en hvirvlende dans, snurrer og spinner, griner og elsker, lander altid i denne her trygge favn uanset hvor vildt jeg svinges rundt, bliver altid grebet i sidste øjeblik. Hjerteslag, puls ude af kontrol, ingen kontakt med jorden overhovedet, hjernen i kredsløb et sted der ude i universet, mine følelsers vold, hende, en varm mund at kysse, smilende øjne, der altid søger mine, alt åbent, stadig uudtalt, stadig spændende, vi er også on the edge of glory. En hånd der finder min, fingre der flettes ud og ind af hinanden, min verden snurrer, og selvom det hele føles så rigtigt, kunne det ikke være mere forkert, og jeg elsker det, elsker hende lige der, lige nu, overgivelse, den der bløde følelse af eftergivenhed.

Nogen slæber mig med i byen, løfter mig op og får mig bakset i en taxa, ender med at gate crashe et bryllup, efter at være stukket af fra taxaen, er pludselig så fuld af energi, den friske luft der blæser liv i min alkohærgede krop, hjernen på vej tilbage fra sin stjernetur, bryllupsgæster alle steder, får sagt tillykke til det lykkelige par, snupper en cider og bliver indfanget og stoppet tilbage i en taxa igen, hendes hånd låst i min, på vej ind på en tilfældig bar, vi fylder det hele, ikke i provokation, men fordi vi bare fylder det hele. Sang og dans og luft under vingerne, en sød blond bartender der flirter med dronningen, løgnhistorier og testning af grænser, inden jeg atter lander hos hende, hendes mund, hendes hænder, fuldskaben, og så den der stemme i baghovedet, det er så uendelig forbudt det her, og alligevel så trygt, vi kender hinanden alt for godt, og jeg ved jeg intet fortryder...

Så i dag forsøger jeg at bære mine tømmermænd med stil, er alene på job, sidder med halsbrand efter indtagelse af en hel liter ananas juice, måske ikke det bedste valg på en dag som denne, har en hel bakke friske frække jordbær, jeg faktisk ikke orker at spise... længe leve teenagere i trediverne.

Øjeblikket, et glimt ind i mit nu.

Jeg er på arbejde, sidder på kontoret foran den flimrende skærm, hvor sorte bogstaver flyder ud på en hvid baggrund og danner aftryk af min hjerne igennem mine fingres dans henover tastaturet. Fugtig hud, og pandehår der krøller i lummerheden, luften står stille, og omkring mig summer elektriciteten. Jeg bliver ikke længere bange når kaffemaskinen snakker, jeg har lokaliseret lyden, men det gjorde jeg i starten, sikker på det måtte spøge, var jo da trods alt den mest naturlige forklaring!

Dette her, lige nu, dette øjeblik, er mit, jeg ejer det og jeg nyder det, jeg kan lade tankerne vandre, eller jeg kan lade dem stå i tomgang, jeg kan irriteres over mangt og meget, men jeg kan også bare nyde min egen eksistens i dette NU der er så flygtigt og snart forsvinder for at glide over i et helt andet nu. Fik lukket en nasty sag jeg virkelig havde berøringsangst med, lidt stærkere, lidt sejere, og meget lettet. Klogere om ikke andet, og nu er det overstået.

Livet er så smukt og godt, og jeg er stadig på bloggen, selvom jeg egentlig føler jeg har så travlt med at leve mit liv, at jeg knapt får skrevet en brøkdel ned her, jeg ved stadig ikke hvad jeg vil med det, men lige nu, hvor alt er stille og hvor jeg er alene i Egå, så er det dog en hyggelig beskæftigelse, om ikke andet.

Valgte at slå et ordentligt hul i jorden sammen med damen i tirsdags, det var fantastisk, bobler og sommerglæde og en hel varm sommernat på altanen, beruselsen, kådheden, følelsen af absolut frihed, løfter mig så højt op under den lyse sommerhimmel at jeg kan byde samlige stjerne op til dans, og kysse dem alle hver og en, Fantastisk. Vi stod tidligt op, bagstive, sad på altanen og fik morgensol inden damen tog på arbejde og inden jeg gik i gang med at rydde op, og inden gæsterne kom til den lækreste brunch, og damen kom og spiste med, så hyggeligt og dejligt. Jeg er det heldigste menneske i verden, det er det eneste jeg kan blive ved med at konkludere. Jeg har en grundfølelse der er både glad og uovervindelige her i mit nu, i mit øjeblik... så hvorfor sidder jeg her? afsted med mig, hvem ved hvad der sker i mit næste nu?