Vågner stille, ved lyset der sniger sig ind gennem sprækkerne ved lamellerne, overgiver mig ikke til vågentilstanden helt, bliver i føjeligheden af eftersøvnen, halvt drømmende, halvt vågen, afslappet, varm under dynen, glad af drømme, denne her tilstand er så smuk, så jeg bliver her lige så længe det kan lade sig gøre, verden kun iklædt gylden gult lys, en magisk morgen med solkrystaller på dugvåde blade, lyden af verden der langsomt vågner uden for mit vindue, der også sende en kølig sommerbrise ind og kærtegne min kind, bevidstheden om at jeg har fri, og bare kan ligge her og vågne, blidt gyngende i mit drømme hav, er så tiltalenden. Tid til at strække sig og slå øjnene op: "Godmorgen morgen", og så bare ligge her og lytte til verden, fuglenes sang, og en sjælden gang imellem stemmer fra folk der går forbi nede på min stille gade, det er ingen hemmelighed at jeg føler mig som et velsignet menneske.
Nu kommer så valget, skal jeg blive liggende her så tæt på mine drømmerier, at jeg hurtigt kan betræde den verden igen? eller skal jeg stå op og nusse om mig selv?
Drømmene hiver i mig, og hvisker søde ting i mine øre, og kroppen er stadig slap, men jeg har meget jeg gerne vil i dag, jeg skal handle og gøre rent, vaske tøj og bage boller, jeg får besøg af den smukkeste pige nogen kan finde, og så skal jeg jo også nå at spille tennis. Men fordi jeg er det heldige menneske, ved jeg dybt inde i mig selv, at jeg nok skal nå det hele, og godt bare kan ligge en halv time mere, lige her midt i nydningen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar