Da jeg var barn, blev jeg vækket om morgnen af min mor, blidt og langsomt, så traskede jeg søvndrukkent rundt efter hende ned gennem huset og ind i stuen og trak gardinerne fra, og hørte hende glad sige "Godmorgen morgen" Den lille hilsen har jeg nærmest fået ind med modermælken, og har nu gjort den til min egen, så jeg vågner hver morgen, strækker mig og står op, for at liste hen og trække persiennerne fra, og hvisker: "Godmorgen morgen" Jeg tror på at dagen bliver smukkere af det, det giver ihvertfald stadig mig sådan en rolig og rigtig følelse nede i maven. Dejligt.
Jeg ved ikke hvad man ellers skal skrive i sådan en bolg, men kan da fortælle at jeg er blevet smidt til Egå istedet for Hasle i dag, det vil sige jeg mødte halvanden time for tidligt, og en masse bøvl... MEN det betyder også at jeg er alene hele dagen og kan gøre som jeg vil. Derfor har jeg handlet stort ind til lækker frokost, og købt jordbær, jeg har vasket og nippet og nu står og dufter her på bordet ved siden af computeren, livet er smukt og sødt som sukker.
Måske jeg skulle dele Bon Jovi koncerten også... hmmm svært at beslutte sig for den gode frøken i dag, måske den kommer senere, så jeg kan få flere indlæg, strategi!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar